Hvor må du ride i naturen, og hvornår kræves ridekort?

Ridning i naturen skal planlægges efter både arealet og de lokale adgangsforhold; en synlig sti er ikke i sig selv en tilladelse. Begynd med at finde ud af, om ruten går gennem skov, over strand eller ind i et område med særregler. Naturstyrelsens generelle vejledning er et udgangspunkt, men få de konkrete forhold bekræftet før turen.

Her gennemgår vi Naturstyrelsens generelle vejledning og dens særskilte vejledning for hovedstadsområdet. Siderne viser ikke en samlet opdateringsdato. Læs derfor gennemgangen som hjælp til at forstå vejledningerne, ikke som en garanti for, at en bestemt rute er åben på turdagen. Kontrollér skiltning og spørg Naturstyrelsen ved tvivl.

Hvor må du ride i skoven ifølge vejledningen?

Naturstyrelsens generelle vejledning beskriver ridning i skove i skridt, trav eller tølt på asfalterede veje, stenlagte veje og grusveje bredere end 2,5 meter samt på afmærkede ridestier. Den angiver også, at ridning skal ske i højre side af vej og sti, medmindre der findes en særskilt ridesti. Det er altså ikke nok alene at vurdere, om hesten fysisk kan komme frem. Se Naturstyrelsens beskrivelse af adgangsreglerne.

Vejledningen siger, at ridning ikke må foregå på fortidsminder, marker eller i indhegnede bevoksninger. Spring over brændestabler, diger, grøfter eller bomme er heller ikke tilladt. Det er konkrete begrænsninger, ikke blot anbefalinger om god stil, i Naturstyrelsens vejledning.

Når du vælger opstaldningssted eller prøver en hest, er det derfor værd at bede om en præcis rute frem for formuleringen »gode turmuligheder«. Spørg, hvor turen begynder, hvilke strækninger der bruges, og hvem der har afklaret adgangen. En tur på et kort og en brugbar hverdagstur er to forskellige ting.

Planlæg efter adgangen, ikke kun efter landskabet.

Må du ride på stranden om efteråret og vinteren?

Naturstyrelsens generelle vejledning angiver perioden 1. september-31. maj for ridning på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden. Den formulering er snævrere end »ridning på stranden er tilladt om vinteren«. Det er netop den ubevoksede strandbred og den lovlige adgang, der er afgørende i vejledningens beskrivelse.

Samme vejledning beskriver ellers et forbud mod ridning på strande og klitfredede arealer samt på udyrkede arealer uden for skovene, eksempelvis heder, enge og moser. Strandperioden bør derfor ikke læses som en generel adgang til klitterne eller til de omkringliggende naturarealer. Få afklaret den konkrete tilkørsel og adgang hos den relevante ejer eller myndighed med udgangspunkt i Naturstyrelsens vejledning.

Til din egen planlægning kan du dele turen i tre: stedet, hvor du ankommer med hesten, vejen frem til strandbredden og selve strækningen langs vandet. Hvis blot ét led er uafklaret, er ruten ikke færdigplanlagt. Vælg også et sted at vende om, så turens længde ikke afhænger af, at I kan fortsætte længere end forventet.

Hvornår beskriver Naturstyrelsen et krav om ridekort?

Naturstyrelsens vejledning for hovedstadsområdet beskriver krav om ridekort i Jægersborg Dyrehave og Hegn, i Kongelunden og på Kalvebod Fælled. Ifølge siden skal kortet medbringes ved færdsel med heste, uanset om man rider eller trækker. Ridekortet er personligt og skal medbringes sammen med ID og kunne fremvises for Naturstyrelsens personale. Se vejledningen om særregler og ridekort, og få vilkårene bekræftet inden afgang.

Siden nævner undtagelser for ryttere, som ikke er fyldt 15 år, og for personer i rideterapi, hvor rytter og hest føres med træktov. Aldersundtagelsen er på siden angivet med virkning fra 1. februar 2022. Det er en oplysning fra vejledningen, ikke en ny regel annonceret her; kontrollér den hos Naturstyrelsen, hvis den er relevant for jer.

Ridekort og rutevalg bør holdes adskilt i planlægningen. Særvejledningen siger eksempelvis, at man i Kongelunden kun må ride på ridestier, med en beskrevet undtagelse ved den tidligere fold ved Sydvestpynten. Tilladelsen dér betegnes som midlertidig. Brug derfor ikke en gammel turbeskrivelse som bevis på adgang; få forholdene bekræftet via Naturstyrelsens lokale vejledning.

Hvad skal du have afklaret før den første tur?

Du bør kunne forklare både ruten og grundlaget for at bruge den, før du sadler op. Følgende er en planlægningsliste, ikke en erstatning for reglerne:

• Tegn hele ruten, også forbindelsen fra stalden eller traileren.
• Notér, hvor du skal kontrollere lokale oplysninger.
• Undersøg, om der beskrives et krav om ridekort for området.
• Aftal med en turmakker, hvor I vender om ved tvivl.
• Gem kontaktoplysninger til den relevante arealforvalter.
• Vælg en kortere reserveplan, som du allerede har afklaret.

Skeln mellem dokumentation og antagelse. Et kort, en skriftlig afklaring og skiltning er konkrete oplysninger at undersøge. At andre ryttere bruger et spor, er ikke i sig selv dokumentation for din adgang. Skriv gerne de ubesvarede spørgsmål ned, mens du taler med staldens ejer, så de ikke forsvinder i begejstringen over beliggenheden.

Hvordan tager du hensyn til andre på ruten?

Naturstyrelsens generelle vejledning siger, at ryttere ved møde med andre skovbrugere skal ride én og én og i skridt, og at krydsning af veje og stier altid skal foregå i skridt. Den oplyser desuden, at gående og cyklister lovligt må færdes på ridestier. En ridesti er således ikke beskrevet som en bane forbeholdt heste i vejledningen.

Læg en tur, der giver plads til at stoppe og vende om uden at skulle gennemføre en bestemt træningsopgave. Vil du arbejde mere målrettet med forberedelsen af hest og rytter, kan du læse vores guide om afklaringer før første terræntræning. Her er fokus et andet: at få adgangsforholdene på plads først.

Hvad spørger ryttere ofte om?

Er en bred sti automatisk lovlig at ride på?

Nej, brug ikke bredden som eneste kriterium. Naturstyrelsens generelle vejledning skelner mellem arealer og vejtyper og henviser til lokale særregler; se vejledningen om ridning i naturen.

Skal ridekort medbringes, hvis jeg trækker hesten?

Ja, det er sådan kravet er beskrevet for de nævnte ridekortområder i Naturstyrelsens særvejledning. Få eventuelle undtagelser bekræftet hos Naturstyrelsen.

Er en ridesti nødvendigvis egnet til galop?

Nej. Naturstyrelsen gør udtrykkeligt opmærksom på, at ridestier ikke altid er plane og egnede til galop, og at der kan være grene i rytterens højde. Se sikkerhedsoplysningerne i vejledningen.

For flere afklaringer om livet med sportshest i Danmark kan du gå videre til vores øvrige guider og samle spørgsmålene, før du vælger hest eller opstaldningssted.